Med udgangspunkt i deltagernes mål og ønsker for dagen vil Jeff anvende forskellige metoder, som giver deltagerne rig mulighed for at få supervision med specifik feedback og træne særlige kompetencer.
En mindre gruppe på maks. 7 deltagere giver et meget støttende og lærende miljø, hvor hver især får glæde af mange forskellige perspektiver på coaching og af at se hinanden coache. Deltagerne vil alle få specifik feedback fra Jeff på deres coaching. Ud over coaching vil der også blive mulighed for at tage klient cases op til diskussion, ligesom der kan være spørgsmål og diskussioner om mere generelle coaching emner.
Feedbacken vil fokusere på ICF’s kernekompetencer, så deltagerne får en klar reference at videreudvikle deres coachingkompetencer ud fra. Hver coach vil tage afsted med specifikke fokusområder/udviklingspunkter, som de kan arbejde videre med efter supervisionsdagen.
Disse gruppesupervisionstimer kan bruges i forhold til ICF’s mentorcoaching krav ved certificering.
Det er vigtigt, at du som deltager tager tid til at forberede dig på, hvad du specifikt vil fokusere på i din coaching, og hvad du forventer at få ud af dagen.
Supervisionsdagen med Jeff Staggs var berigende for mig, og jeg havde gode og meget præcise udviklingspunkter med hjem. Jeff er meget positiv og læringsrammen er rettet mod udvikling og mål, hvilket bidrager til en god stemning og en målrettet arbejdsindsats.
Kolja Rieffestahl, Asisco